Referat fra afdelingsbestyrelses-møde

 

Afdeling 1-3040

Remisevænget Vest

 

Mødedato: 7. marts 2011

 

 

Til stede: Lars Emanuel, Hanne Kofoed, Max Bruun, Rosa Lene Cedermark og Michael Sterll

Afbud: Bente Petersen og Lars Graae

 

Fra administrationen:

Brian Scholte, Thomas N. Høgh, Carsten Dybkjær (Byggeafdelingen) og Gert Lauritsen (ref.)

 

Referat sendt ud den 29. marts 2011.

Byggesager

 

 

Carsten Dybkjær deltog under dette punkt.

 

Kraftige kalkaflejringer i det varme brugsvand

Carsten Dybkjær tager kontakt til Teknologisk Institut med henblik på løsningsmuligheder for afhjælpning af problemet. Hvis der skal ske afsyring af rørene, bør der ske indskæring af lukkeventil til hver bolig i en blok.

Derudover undersøges, om sagen kan rejses som en

byggeskadesag.

 

Nye kloakrør i Nåle- og dele af Knapmagerstien

Afdelingsbestyrelsen bevilligede kr. 75.000 til projekt-udarbejdelse, som igangsættes af byggeafdelingen.

 

Delvis udskiftning af fjernvarmerør

Carsten Dybkjær tager kontakt til Ole Iversen fra

Ai-gruppen omkring projektudarbejdelse, idet han tidligere har været sat på sagen af Steen Ejsing.

 

Facadeprojektet

Indenfor de sidste par måned har der været problemer med indtrængning af rotter i facaden for enkelte boliger.

Entreprenøren E&P skulle i april/maj 2010 udbedre undersiden på den nye konstruktionsdel af facaden i forbindelse med gennemgang af facaderne. E&P er blevet rykket for resultatet af gennemgangen.

Rådgiver samt entreprenør er igen blevet kontaktet, og der foretages åbning af facader ved 2 boliger.

 

 

 

Skadedyr

Firmaet Toxin har været på sagen i forbindelse med de opståede rotteproblemer, hvor rotter har trængt ind i facaden. Brian og Thomas har efterfølgende haft møde med

Københavns Miljøkontrol, som også tidligere har været

involveret i rotteproblemer. For fremtiden vil de stå for opgaven, idet man over skattebilletten betaler for denne opgave.

Firmaet Toxin, som vi har serviceaftale med omkring mindre kryb, fortsættes.

 

Dagrenovation

I forbindelse med tømning af beholdere i gårdene skal de køres ind ved skuret, så de ikke signalerer, at der ingen er hjemme.

 

Opfølgningspunkter:

 

 

Beboerforhold

 

Punktet blev behandlet særskilt.

Regnskab 2010

Regnskab 2010 gennemgås på næste møde.

Vedrørende udgifterne på konto 136 beboerrådgivere m.v.

kan afdelingsbestyrelsen få en mere deltaljeret opgørelse og forklaringer på styregruppemøder i Partnerskabet.

 

Individuel køkken- og badeværelses-

modernisering

For køkkenmoderniseringen er mangeludbedring igangsat den 4/3 2011. Herefter sker der opfølgning.

 

Projektet for badeværelsesmoderniseringen afventes grundet tidsmæssige årsager. Carsten Dybkjær fra Byggeafdelingen er med i projektet.

 

Serviceaftale på ovenlysvinduerne

 

Windowmaster ønsker en fornyet serviceaftale. Firmaet SIF-gruppen og Høyrup & Clemmensen har givet pris på samme serviceaftale om et årligt tilsyn.

SIF-gruppen var billigst, og der afholdes møde med dem inden en endelig aftale.

 

Grusbeholder

 

 

Brian har gennem Gladsaxe kommune fundet en beholder, der kan anvendes. Pris skal afklares. Beboerne skal kunne hente grus til glatførebekæmpelse i egen gård.

 

Kviksølvslamper

 

 

 

I afdelingen er der ca. 89 udendørslamper, som har kviksølvspærer. Afdelingens elektrikerfirma har givet pris på ændring af indsatsen i lampehoved med 2 typer sparepære samt pris på udskiftning af hele lampehovedet.

På 2 stier laves der prøver på de 2 typer sparepærer.

For afdelingen vil  en ændring af indsatsen i lampehoved beløbe sig til kr. 60.000, men der sker samtidig en besparelse på det samlede el-forbrug i afdelingen.

 

Vandsparekampagne fra 3B

Efter igangsætning af kampagnen kan man se et mindre fald i forbruget i forhold til sidste år. Det er for tidligt endnu at  vurdere, om det er kampagnes skyld.

 

Farvevalg på hegn og skure

 

 

Kommunen er kontaktet om en eventuelt restriktion på farvevalg på de sider, der vender ud mod stier og parkeringspladser.

 

Storskraldsgruppen

Adresseliste er revideret, og der skal afholdes møde med denne gruppe.

 

Areal ved beboerhuset

 

Beplantningsplanen er fastlagt, og gartner er bestilt.

Gartneren vil gerne afholde et møde med afdelingsbestyrelsen inden indkøb af beplantning sker.

Kunstskulpturen ”Broen” fra Kongens Have placeres i dette område. Igangsættes, når vejret tillader det.

 

Belægninger på parkeringspladserne og stier

 

Renovering af belægning i Kurvemagerstien samt ved

Remisevej og mod Remisevænget Nord er bestilt. I Kurvemagerstien sker der tillige udskiftning de steder, hvor der ikke er nye kantsten. Afventer grundet vintervejret.

 

Næste møde

Mandag den 4. april 2011 kl. 18.00.

 

Bemærk:

Mødet den 2. maj 2011 deltager lokalinspektør Børge

Frisbæk, som overtager afdelingen i forbindelse med den nye driftsstruktur.