Referat fra afdelingsbestyrelses-møde

 

Afdeling 1-3040

Remisevænget Vest

 

Mødedato: 6. juni 2011

 

 

Til stede: Lars Emanuel, Bente Petersen, Max Bruun, Bente Kofoed og Michael Sterll.

Afbud: Lars Graae og Rosa Lene Cedermark

 

Fra administrationen:

Brian Scholte og Børge Frisbæk (ref.)

 

Referat sendt ud den 20. juni 2011.

Opfølgningspunkter:

 

 

Beboerforhold

Punktet blev behandlet særskilt.

 

Markvandring

Ved markvandringen den 18. maj 2011 var der konstateret en del ”misligholdelser”.

I stedet for at skrive ud til de beboere, der er blevet noteret, foreslog Børge, at man i stedet for udfærdiger en generel beboerorientering vedhæftet havereglerne til alle, idet det kræver mange ressourcer at lave en opfølgning. Der skrives ud til de beboere, der er noteret for ”grove” misligholdelser.

Afd.bestyrelsen accepterede ovenstående, og Børge sørger for udfærdigelse af beboerorientering samt tilskriver sidstnævnte beboere. Kopi af breve sendes til afd.bestyrelsen.

 

Budget 2012

Børge fremlagde budgettet for 2012, der viser en nødvendig merindtægt på kr. 342.651, svarende til en huslejestigning på 1,54%.

Stigningen skyldes primært højere ejendomsskatter samt renovation som følge af, at kommunen nu opkræver afgift pr. lejemål.

Tilskuddet til Urbanplanen er steget med kr. 67.000.

Henlæggelserne til planlagt og periodisk vedligehold er hævet med kr. 100.000 for at imødegå fremtidige arbejder.

Henlæggelser til istandsættelse ved fraflytning og tab ved fraflytning er sammenlagt hævet med kr. 75.000 for at imødegå fremtidige forbrug.

Ligeledes er der indregnet ydelser i forbindelse med optagelse af lån på kr. 1.150.000 til restfinansiering af bygningsrenovering.

 

På indtægtssiden er der indregnet en større renteindtægt som følge af optagelse af lån til restfinansiering, samt der er overført 1/3 af overskuddet henstående på resultatkontoen.

Afd.bestyrelsen stillede spørgsmål omkring lånet til rest-finansiering – der skulle henstå over 6 mill. kr. på reguleringskontoen. Endvidere undrede afd.bestyrelsen sig over den øgede udgift til Urbanplanen.

Afd.bestyrelsen udbad sig en grundig forklaring på antennebudgettet.

Der blev aftalt nyt møde den 29. juni 2011 kl. 17.00, hvor Børge forinden ville fremskaffe svar på spørgsmålene.

 

Byggesager

 

 

Kraftige kalkaflejringer i det varme brugsvand

Der er lavet en rapport fra Force, der skitserer flere løsningsmuligheder og bedømmelse af disse forslag.

 

Nye kloakrør i Nåle- og dele af Knapmagerstien

Ai-gruppen har fået udleveret tegninger.

 

Delvis udskiftning af fjernvarmerør

Ai-gruppen har fået udleveret tegninger

 

Facadeprojektet

Sikringen mod gnavere skulle angiveligt være afsluttet, og der afventes dokumentation fra E&P.

 

Generelt for alle sagerne gælder, at Børge rykker Byg for status.

 

Skadedyr

Der er indgået aftale med Toxin.

 

Dagrenovation

I forbindelse med tømning af beholdere i gårdene skal de køres ind ved skuret, så de ikke signalerer, at der ikke er nogen hjemme. Børge indskærper over for den faste skraldemand, at beholdere skal sættes tilbage.

 

Individuel køkken- og badeværelses-

modernisering

For køkkenmoderniseringen er mangeludbedring igangsat den 4. marts 2011. Nicolai Dahlin fra HTH rykkes for opfølgning.

Børge følger op på dette.

 

 

Projektet for badeværelsesmoderniseringen afventer  grund af tidsmæssige årsager. Carsten Dybkjær fra Byggeafdelingen er med i projektet.

 

Grusbeholdere

 

 

Brian har gennem Gladsaxe kommune fundet en beholder, der kan anvendes. Beboerne skal kunne hente grus til glatførebekæmpelse i egen gård.

Brian mangler stadig at få pris oplyst, og der indkøbes 6-8 beholdere.

 

Kviksølvslamper

 

 

 

I afdelingen er der ca. 89 udendørslamper, som har kviksølvspærer. Afdelingens elektrikerfirma har givet pris på ændring af indsatsen i lampehoved med 2 typer sparepærer samt pris på udskiftning af hele lampehovedet.

Efter opsætning af de 2 typer sparepærer på 2 stier er der problemer med, at sparepærerne går løs ved soklen for pæren. Indtil der er fundet en løsning, foretages der ikke yderligere. Afventer.

 

Farvevalg på hegn og skure

 

 

Der er kommet svar fra Jytte Frost i Center for Bydesign, at kommunen skal godkende farvevalg, som kan ske ved en besigtigelse af ejendommen. Der var tvivl om, om det er

gældende for alle hegn og skurflader, som vender ud mod fællesarealerne. Jytte Frost kontaktes for afklaring.

Afventer.

 

Storskraldsgruppen

Det blev aftalt, at Max sørger for at indkalde gruppen.

 

Areal ved beboerhuset

 

Arealet er beplantet, jf. oplægget fra gartner.

 

I forhold til opsætning af pullertlamper skal det være af samme type som ved beboerhuset.

Der fremsendes en ansøgning til Partnerskabet om tilskud til øvrigt inventar ved dette areal.

 

Belægninger på parkeringspladserne og stier

 

Entreprenør er blevet rykket for igangsætning.

Børge og Brian følger op.

Næste møde

Onsdag den 29. juni 2011 kl. 17.00

Det blev aftalt at holde et kort møde - kun med budgettet for 2012 på dagsordenen.